Thursday May 01, 2025

Hele følelsesspektret på Brøndby Stadion - Med Mads Larsen

Man fortryder aldrig, at man tager på stadion. Det gjorde vi i podcasten heller ikke efter turen til Brøndby, som udviklede sig til at være en af de mest mindeværdige og vanvittige Silkeborgkampe i nyere tid. 
Den har ikke bundfældet sig fuldstændig hos redaktionen endnu, men midt i vores begejstring og skuffelse forsøger vi også at gå analytisk til værks i endnu en vild pokalsaga. 

Vi vender den fedeste og mest kyniske første halvleg i mands minde, de flotte scoringer, pausejinxet, presset i anden halvleg og den ambivalente følelse, som vi endte med at køre hjem med. 
Det samme taler vi med midtbanedynamoen Mads Larsen om. 

Derudover kommer vi med kraftige anbefalinger til at tage på Jysk Park til returkampen, hvor vi forhåbentlig får mulighed for at iklæde en af vores lyttere med en match worn Jeppe Andersen trøje - vi har i hvert fald trukket en vinder i vores konkurrence. Tak til alle der har deltaget ved at støtte podcasten på: https://10er.com/sohojlandetsstemmer

 

Der kommer stor tifo til returkampen i Silkeborg på onsdag - så hvis man er fan af flotte tifoer, kan man støtte tifo-indsamlingen på MobilePay-box nr. 304494.

Comment (0)

No comments yet. Be the first to say something!

Copyright 2022 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125